Ad eller af?

Man går ud ad en dør, men står ud af sin bil. Hvorfor nu det?

For langt de fleste mennesker er både ad og af blevet til et a i talesproget:

Hun rev tøjet a ham, straks han kom ind a døren.

”Fejlen” er derfor som oftest skjult i talesproget, og det er derfor naturligt, at mange finder det svært at skelne mellem de to små forholdsord i skriftsproget. Som korrekturlæser er det en af de fejl, man oftest retter. I det følgende skal vi derfor se på, hvilke regler der kan opstilles for brug af de to ord. Men først nogle hurtige råd:

Hurtig huskeregel om ad eller af
Ad bruges ofte om den rute eller vej, som en bevægelse følger. Der vil ofte stå et retningsord som fx op eller ned før dette ad. Tit kan dette ad udskiftes med langs med, gennem eller via.

Af betegner ofte en bevægelse ‘væk fra noget’. Det vil ofte kunne erstattes med et fra.

Af bruges ca. 15 gange så hyppigt som ad, og det er derfor en udbredt fejl at skrive af, når det er korrekt at skrive ad. I andre tilfælde kan der ligge en betydningsmæssig forskel i, om man bruger ad eller af.

Ad bruges om den rute eller vej, som en bevægelse følger. Der vil ofte stå et retningsord som fx op eller ned før dette ad. Tit kan dette ad udskiftes med langs med, gennem eller via:

Toget kørte hen ad skinnerne.
Postbuddet gik op ad trappen.
Hun kom brasende ind ad døren.
Fugleklatten løb ned ad panden.

Efter retningsordene hen, ind og hjem kan man kun skrive ad.

Efter retningsordene op, ned, ud og frem er ad det mest almindelige.

Ad kan også bruges om målet for en bevægelse eller en ytring. Dette ad kan ofte udskiftes med til, hen imod eller i retning af:

Han snerrede ad hende, men hun vendte sig bare om og trak på skuldrene ad ham.
Publikum klappede ad skuespillerne.
Barnet pegede fingre ad ham.

Ad bruges også i en række faste vendinger, hvor det er svært at opstille faste regler:

Gevinsten viser sig først ad åre.
Han er sin far op ad dage.
Tag to skridt ad gangen.

Af betegner oftest en bevægelse ‘væk fra noget’. Det vil ofte kunne erstattes med et fra:

Elskeren faldt ud af klædeskabet.
Hun steg af cyklen.
Han tog af bordet.
Hovedet stak ud af vinduet
 (men: han stak det ud ad vinduet).

Af bruges foran ord, der betegner sindsbevægelser eller tilstande:

Hun snerrede af raseri (men: ad manden).
Publikum klappede af begejstring.
Væggene var gule af røg.
Han blev ramt af sidestik.

Reglerne ovenfor gælder også i overført betydning:

Han var ved at gå ud af sit gode skind.
Bolden gik ad køkkenvejen.
Der blev peget fingre ad tv-værten.

I nogle forbindelser er der dog valgfrit ad/af, når følelser er rettet mod nogen/noget:

Hun fniste hånligt ad/af ham.
Han gjorde nar ad/af hende.
De grinede ad/af filmen.

Andre gange kan der ligge en mindre betydningsmæssig forskel i, om man bruger ad eller af:

Fodbolden røg ud ad vinduet.
Fodbolden røg ud af vinduet.

I første eksempel fortæller man, at fodbolden netop har fulgt den rute, der går ’gennem’ vinduet. Det kunne fx være én, der havde sparket den fra køkkenet ud ad stuevinduet.

I andet eksempel betoner man, at bolden er røget ’fra’ vinduesområdet, fx fra en vindueskarm pga. gennemtræk. Det er dog i meget sjældne tilfælde korrekt at skrive ud af vinduet, ud af døren, ud af porten osv.

Er du blevet klogere? Prøv vores quiz.