Et frisk pust eller et friskt pust?

Undlad som hovedregel at sætte –t på tillægsord, der ender på –sk. Følger du denne regel, undgår du fejl og behøver ikke læse videre.

Problemet her er, at man normalt tilføjer –t til tillægsord, der lægger sig til navneord af intetkøn. Altså hedder det en rød bil, men et rødt hus. Men hedder det så også en frisk kommentar og et friskt svar?
Svaret er både og.

Når tillægsord ender på –sk og er enstavelsesord, er der valgfrihed. Her er nogle af de mest almindelige:

Barsk, besk, bondsk, brysk, dorsk, drilsk, dvask, falsk, fjendsk, frisk, glubsk, harsk, kysk, lumsk, løbsk, rask, skælmsk, slesk, svinsk.

Altså kan man både sige et barsk løb og et barskt løb. Valgfriheden gælder også i sammensætninger, hvor tillægsordet står som sidsteled, fx fremmedfjendsk eller pivfalsk.

Når der er tale om ’fødte’ flerstavelsesord, må man ikke sætte –t på. Det gælder fx tillægsord som disse:

Arkæologisk, demokratisk, febrilsk, medicinsk, ortografisk, rørstrømsk, udenlandsk, vulkansk.

Når der tale om egennavne, må der heller ikke sættes –t på. Det gælder fx ord som disse:

Jysk, luthersk, svensk, tysk, århusiansk.