Hvad er en sprogrevision?

Her kan du læse mere om sprogrevision. Hvilke overvejelser har vi, når vi går et spadestik dybere i sproget? Samtidig får du en række tips til selv at arbejde med og forbedre dine tekster.

Hvor en almindelig korrekturlæsning er et tjek af retskrivning, går sprogrevision et lag dybere i teksten. Dvs. at fokus ikke er på grammatik, kommaer, stavefejl og slåfejl, men i langt højere grad på, om tekstens indhold og udtryk spiller sammen. Er der en rød tråd i teksten, i forhold til det budskab den gerne vil kommunikere?

Sprogrevisionen skal tilpasses målgruppe og medie

Den dygtige sprogrevisor er en dedikeret håndværker, snarere end han er en kunstner. Han ejer en stor værktøjskasse, men han har frem for alt overblik over, hvornår de enkelte værktøjer skal i spil. Han lader derfor sømpistolen ligge, hvis den elegante hammer passer bedre til opgaven. Nedenfor kan du læse om tre forhold, han altid bør indtænke:

Kend din målgruppe

Sproget skal afstemmes målgruppen og læserens ’kognitive beredskab’. Er målgruppen bankfolk (fx en forretningsplan med henblik på et lån), må der gerne indgå komplekse økonomiske fagtermer. Er målgruppen omvendt en bred kreds af aktionærer (i en årsrapport), bør ’laveste fællesnævner’ indtænkes. Informationer bør måske deles op i mindre bidder, og svære begreber bør forklares i ordlister.

blind-823530_1280

Kend dit medie

Skal modtageren læse teksten på print eller på et website? Når du skriver til nettet, er der ikke plads til at ødsle med ordene. Mange onlinelæsere skimmer ordene, og din tekst skal derfor være kortfattet, med korte sætninger og præcise formuleringer. Skriv derfor en fængende indledning, der tydeligt udpeger emnet fra starten. Byg derefter teksten op sådan, at hvert afsnit har ét overordnet fokus og besvarer ét overordnet spørgsmål. Sørg løbende for at binde afsnittene sammen med en rød tråd og gerne naturlig overgang med forbindelsesord som fx “ovenfor” eller “nedenfor”.

Kend din genre

Genren stiller særlige krav til sproget. Fx tilhører et speciale den akademiske genre, hvor læseren (fx en censor) har særlige forventninger til stilen. Her er der krav om en saglig og akademisk tone, men der er ikke nødvendigvis samme krav om, at stilen skal være kortfattet med samme grad af korte sætninger, som det fx kendes fra avisgenren. Omvendt bør kandidaten, der laver en artikel om sit speciale (som ofte er et krav), netop ikke blot kopiere sin konklusion. Han eller hun bør her tilpasse sproget de journalistiske genrekrav. Det betyder fx, at det vigtigste kommunikeres først i artiklen, og at komplekse fagudtryk forklares.

5 tips til mere klart sprog

Selvom sproget skal afstemmes målgruppe, medie og genre, er der nogle områder, som det giver mening altid at have fokus på. Denne liste er ikke udtømmende, men en sprogrevision vil ofte se på:

  • Er der mange lange sætninger, og kan der sættes flere punktummer? Her kan man fx bruge en lix-beregner og undersøge, om teksten falder inden for eller uden for de normale genrekrav.
  • Er der mange passiver, der skjuler den handlende i sætningen? Og kan lange navneord (ofte dem, der slutter på –ing og –else) gøres til aktivt sprog? Tag fx vi er af den overbevisning vs. vi mener.
  • Har mange sætninger forvægt, hvor der er hobet en masse ord op før sætningens meningsbærende udtryk?
  • Er teksten overskuelig, og understøttes den af dækkende overskrifter og (for særligt webtekster) god navigation?
  • Kan visse abstrakte ord gøres mere konkrete, og sproget dermed gøres mere præcist? Hvis du fx mener bil, hvorfor så skrive transportmiddel eller køretøj?

Kært barn har mange navne. Hos korrektur.dk bruger vi normalt ikke udtrykket sprogrevision, selvom det er en af vores kerneydelser. Vi bruger ordet tekstoptimering, fordi vi synes, ordet har et mere positivt og mindre støvet præg.