Hjemmesider

Korrektur.dk forfatter og optimerer din webtekst, så den når helt i mål

Kampen om læsere på internettet er hård. Din hjemmeside har kun få sekunder til at vække og fastholde læserens interesse. Det stiller ikke bare krav til design, men i høj grad også til din tekst.

Den gode hjemmesidetekst er som et velorganiseret orienteringsløb. Kortet skal være overskueligt, posterne synlige, og målet skal nås uden for mange omveje.

Webteksten skal fange både målgruppe og søgemaskiner

Med udgangspunkt i din viden om produkt og målgruppe hjælper korrektur.dk med at skrive, organisere og optimere din hjemmesidetekst. Vi sørger samtidig for, at dine tekster er SEO-venlige, så dine kunder har nemmere ved at finde din side. Der er nemlig forskel på en god tekst og en god tekst til internettet.

Vi skaber det sprogflow, der skal til for at give din hjemmeside succes. Igennem vores viden om sproglige og stilistiske virkemidler fører vi din læser sikkert rundt på hjemmesiden – uden risiko for at fare vild i overflødige informationer.